Ranunkelbusk

af | apr 24, 2014 | Buske, Haven | 0 Kommentarer

Ranunkelbusk

Ranunkelbusk – billedet hentet hér:

Inden i det gamle stakit mod vores naboer, vokser der en ranunkelbusk.

Den står i vældig meget skygge, og kæmper med at nå ud i solen. Jeg vil prøve at lave stiklinger af den i år, det skulle efter sigende ikke være svært.

….Så i eftermiddag, når regnen er drevet over igen, så vil jeg ud og kigge efter rodskud – eller klippe stiklinger 🙂

Teksten hérunder er sakset fra haveabc.dk

Ranunkelbusk – Kerria japonica

Ranunkelbusken er den eneste art i slægten Kerria. Den bliver 120-150 cm høj med karakteristiske, grønne grene og spredte, bredt elliptiske, lysegrøn­ne, dobbelt savtakkede, dybtnervede blade. Blomsterne er ranunkelgule og fremkommer i slutningen af april eller begyndelsen af maj; blomstringen va­rer som regel ca. 3 uger. Frugten er en flerfoldsfrugt med indtil 5 mørkebrune småfrugter.

Ranunkelbusk (Kerria japonica ‘Pleniflora’) foretrækker en lun, beskyttet vokseplads. Grenene lader sig drive i blomst i det allertidligste forår.

Vækstkrav: Da planten stammer fra Kinas sydlige egne, er den ikke fuldt hårdfør i Danmark og kan på udsatte steder fryse tilbage. Den bør plantes i en let muldjord i fuld sol af hensyn til blomstringen; men den tåler dog også at vokse i halvskygge.

Pleje: Under gode forhold behøver ranunkelbusken ingen særlig pleje. Den er ret nem at formere, idet den villigt danner rodskud, der kan udplan­tes på beskyttede steder. Træ- og urte­agtige stiklinger kan ligeledes anven­des med tilfredsstillende resultat. En beskæring eller udtynding af ældre gre­ne er nødvendig, hvis man vil bevare grenenes grønne farve, idet det ude­lukkende er de yngre skud, der har denne egenskab.

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kategorier i bloggen