Kurs mod Plovdiv

Kurs mod Plovdiv

Vild natur i bjergene!Snekæder påbudt om vinteren....

Bjergkæden, der ligger nord for bansko og syd for Plovdiv. På vej op – på syd-siden…

Det første lange lange stykke møder man helt primitive, bulgarske boder, der sælger honning og noget saft på flasker. De står på næsten alle vigepladser langs vejen.

Længere oppe, hvor der kun er nåletræer, møder man ingen mennesker – i hvert fald ikke til fods.

På nordsiden af bjergene på vej ned, dukker der flere og flere æselkærer op i takt med at temperaturen begynder at stige igen (12-14 grader på toppen).

En kone går morgentur med ko, en hest får et måltid fra det læs plukkede græs, som den skal trække om lidt. I vejkanten er der parkeret trillebører, som venter på at blive fyldt op med tobaksplanter, som bjergbønder allerede tidligt er i gang med at plukke.

Og en lille flok geder er på tur med sig selv. At snekæder er påbudt i frostvejr, undrer vi os ikke over mere…

Er helt fortryllet over bjergene og deres stemning – men det er måske også fordi jeg ikke kører, men blot sidder ved siden af.

…..Bulgarerne kører på bulgarsk uanset, om det er i bjergene eller nede i landet….Jeg beundrer Peter for hans måde at tilpasse sig forholdene…

Reglerne i trafikken i Bulgarien er simple: Den der kommer først har forkørselsret. overhalingsbaner er forbeholdt den, der kommer først – uanset, hvordan striberne på vejen ser ud.

Regel nummer et af alle er: Hvis jeg beslutter at overhale før et sving – så slipper jeg heldigt fra det! Glipper alt andet, så tænd katastrofeblinket og dyt – dette kan også benyttes som første løsning….Spærrelinjer er spild af plads og bruges mest til overhalninger….Jo trafikken er spændende – og tror Antonio har ret, når han siger, at det bedste man kan gøre er, at smile og lade være med at bande for meget…ellers kan blodtrykket muligvis udgøre en fare for dit helbred!

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.