Køretur nord for Varna – med udfordringer

Vi kørte fra Complex Cherni Vrah den 17. august ved 10-tiden om formiddagen. Næsten overnatning var booket online. Et sted nord for Varna, der hed Complex Izvorits.

Beregnet køretid var 1½ time. Vi ankom klokken 15.30! Koordinaterne var sakset fra booking.com – men der var absolut intet. der hvor TomTom fortalte os, at destinationen var. – Og der var heller ikke hverken mobil eller internetforbindelse.
Vi kørte hele vejen tilbage til Varna for at finde en tankstation med wifi (Alle Shell stationer har åbent wifi-net i Bulgarien).

Det lykkedes at finde stedet på et kort på nettet – før computeren løb tør for strøm. Alle andre nøjagtige koordinater på rejsen er taget fra metadata på de billeder, der er lagt på skydrive. Men billeder, der blev taget på Complex Izvorits har ikke nogle koordinater på sig. – Der var ganske enkelt ingen forbindelse til noget som helst nede i dalen.

Men når man kommer fra Varna skal man tage hovedvej 29 nord ud af byen. I rundkørslen fortsætter man ad vej 29, det er anden frakørsel. Derefter til højre ad rute 2902, og så til venstre ad en grusvej – så er man der.
– Efterfølgende har jeg prøvet at uploade billederne fra telefonen igen – og der er faktisk koordinater på dem – forunderlige teknologi! Koordinater: 43.310870277777774, 27.795494722222223 – Kigger man efter på kortet, så stemmer koordinaterne ikke, så pas på med at stole for meget på teknologien på de kanter.

Da vi ankom, var der ingen, der vidste at vi havde booket værelse. Egentlig ikke underligt, når der ikke var nogen internetforbindelse derude…Mister Klik-klak, som vi døbte ham – en usympatisk russer i laksko og med kun ét øje, startede med at forstå, at vi havde booket online – og derefter forstod han hverken det ene eller det andet. Men vi havde kørt i 5½ time for at finde stedet, så efter lidt diskuteren blev han overbevist om, at vi ikke havde tænkt os at køre igen, og vi fik tildelt et af de mange tomme værelser.

Heldigvis var det ikke Mr. Klik-klak, der blev vores tjener. I stedet blev vi betjent af en ualmindelig sympatisk ung og engelsktalende tjener, der var vildt interesseret i at høre om vores tur rundt i landet. Dét var også ved denne lejlighed, at Peter lærte mig, at der ikke findes “søde” tjenere – de kan højest være “høflige”