Onsdag den 30. september 2009.

Så…..har vist opfyldt alle de første punkter af hundens bøn til sit menneske – mangler kun det sidste nu…..

….Og det mest smertefulde

På mandag, min aller-bedste ven….På mandag kører du og jeg en aller-sidste tur sammen…

..den sidste af rigtig mange….

…og alle dine bønner blev hørt..

Mandag den 5. oktober 2009.

Da du blev opereret sidst, fik du to gode år mere. Da dyrlægen fandt knuden for et år siden, lovede han, at vi ikke ville være i tvivl, når tiden hvor du ikke kunne mere ville være inde. Den tid er kommet nu. Vi har taget afsked siden i onsdags, og det er som om, at du godt selv ved, hvor du er på vej hen.

Peter og jeg fulgtes til dyrlægen med dig. Du fik kiks i græsset udenfor klinikken, og jeg var ikke i tvivl om, at denne dag var den største gave jeg kunne give dig – men også den, der gjorde aller mest ondt.

Du var en god hund, Ticka.

Den bedste af slagsen.

Tak for alle de gode timer, vi har tilbragt sammen.

† R.I.P. †.