Han nævnes 26.7.1537 som rebsmand, og han levede endnu i 1582. Han var herredsfoged i 1545, hvor han udstedte et tingsvidne sammen med flere andrdre mænd. I årene efter nævnes han flere gange i kilderne. Bl.a. lå han i strid med en Christen Schiønning angående en gård i Hvidding, og den strid endte med, at Christen Schiønning vedgik, at halvdelen af gården tilhørte Søren Ged og hans børn, og at han skal "stede og fæste" gården af Søren Ged. Ole Færch, som har gransket i slægten, mener, at Christen Schiønning og Søren Ged er halvbrødre, på den måde, at deres mor først var gift med Søren Geds far, Peder Ged og anden gang med en Schiønning.

I bogen om himmerlandske herredsfogeder er der en oversigt over Søren Pedersen Geds tilstedeværelse i samtidens retsdokumenter.

Kilde: minjyskeslaegt.dk

18.5.1573 mageskiftede Søren Ged i Veggergaard, herredsfoged i Aars herred, med kronen og afgav den jordegne gård i Hvidding mod en gård kaldet Lynnerup i Skivum sogn, som er frit bondeeje.

J.P rap, Aalborg Amt, Danmark, side 1165:

Skivum Soggn, Aars Herred

Veggergaard: 1466 Terkel Christensen, 1490 Kruse, senere lavadels-selvejer bondeslægt Ged, 1511 Per Ged 1511 og 1518 Herredsfoged i Aars Herred. 1537 og 1573 Søren Ged, også Herredsfoged. 1573 får Christian Ged af Kronen livsbrev på Veggergaard, men 1582 magskiftede kronen den til Niels Jonsen i Torstedlund.

Lynnerup: Søren Ged 1573 til frit bondeeje ved mageskifte med Kronen.

Den jordegne bondegård Sønderlund 1553 og 1578 af Las Ged. 1577 af Per Ged, Herredsfoged i Aars Herred, 1582 fik Niels Jonsen til Torstedlund ved mageskifte Kronens rettigheder i Søndelund. 1593 fik unge Las Ged i Sønderlund livsbrev på kongetienden af Skivum Sogn. Hr. Gregers Krabbe til Torstedlund ejede Sønderlund til 1649.

Kilde: www.kragh.biz:

Fru Ingers svigersøn Søren Ged og hans slægt.

Fru Ingers datter Anne var som nævnt gift med Søren Ged i Veggergaard. Også her er der tale om en

herredsfogedslægt. Søren Ged nævnes 26.7.1537 som rebsmand. Han levede endnu 1582 og var uden tvivl søn af Peder Ged (II), herredsfoged i Aars herred, der 8.7.1511 og 1518 nævnes i Veggergaard, Skivum sogn.

Navnet Ged var ikke ukendt i Himmerland. 3.8.1401 var Lars Ged vidne, da Niels Jensen af

Klæstruplund, Vokslev sogn, skødede gården til kronen ved Mogens Munk, lensmand på Aalborghus.

Brødrene Lars og Jens Ged skødede 6.9.1406 Mølgaard i Hornum Herred, Gammelvads mølle og en gård

i Astrup til Dronning Margrethe. Godset havde de arvet efter Jens Kande. En anden Jens Kande var

1436 foged på Aalborghus. Denne er måske den Jens Andersen Kande til Gjerndrup, hvis datter var gigift

med Oluf Sommer til Gjerndrup. Dennes søn Christen Sommer stredes som nævnt ovenfor med Christen

Jensen (Pig) angående Pigsgaard og en lund på Hvidding mark. Som nævnt nedenfor var der senere

strid mellem Søren Ged oog Christen Schiønning angående gods i Hvidding. Noget tyder på, at der langt tilbage har været slægtsrelationer mellem slægterne Ged og Kande.

Per Ged (I), væbner, nævnes 16.9.1455 i vidne af Aars herredsting vedrørende Torstedbro mølle.

1496 udstedte Peder Ged, væbner, pantebrev på to gårde i Brøndum sogn til Per Brockenhus, der 1497

fik skøde på gårdene. Ingen af disse Peder Geder nævnes i Veggergaard, men den 1496 og 1497 nævnte er måske søn aaf den 1455 nævnte og identisk med den 1511 og 1518 nævnte herredsfoged.

Søren Ged var herredsfoged 28.7.1545, hvor han, Poul Mortensen i Aagaard , Peder Ged i

Sønderlund med flere udstedte tingsvidne. Søren Ged havde 1558 en strid med Christen Schiønning i

Hvidding, Søndelyng Herred. Denne fik 23.8.1554 livsbrev på en bondegård i Hvidding, som han var

medarving til, og hvor hans moder boede, mod afgift til kronen og skæppeskyld til medarvingerne.

Søren Ged stævnede 2.9.1558 Christen Schiønning angående den gård i Hvidding han boede i. Søren

Ged anførere, at Christen Schiønning sidder på en halvgård, som er hans og hans børns arvegods, men ikke vil betale stedsmål. Christen Schiønning vedgår, at halvdelen af gården tilhører Søren Ged og hans børn, og han giver skæppeskyld, men vil ikke betale stedsmål, da det er bondegods. Efter dommen skal han "stede og fæste" gården af Søren Ged.

Angående et eventuelt slægtskab mellem Christen Schiønning og Søren Ged, er min formodning, at de

har samme moder, der først må have været gift med Søren Geds fader, Peder Ged og anden gang med en Schiønning.

Leder man eftfter en passende Schiønning i Hvidding, peger pilen val på Lars Schiønning, der nævnes

1522 og 1532 i Hvidding og 1547 som heredsfoged i Sønderlyng herred. Lars Schiønning nævnes 1522 i regnskab over sagefald vedrørende en sag, hvor han og 3 andre udlovede 33 øksne i anledning af, at sandemændene uretmæssigt havde gjort Christen Suder i Helstrup fredløs for manddrab.

1532 befalede kongen adelsmænd at afgøre en strid mellem Christen Jensen i Fjelsøø, Niels Jensen i

Møldrup, Las Schiønning i Hvidding, Niels Andersen i Torup, Jens Christensen i Vesterris, Erik Lassen

i Bjerring, Peder Bygom og Christen Jensen i Aalesrup på den ene side og Maren, Poul Byrialsens

enke, og lavværge, sønnen Anders Poulsen i Lund på den anden side angående deres hustruers

fædrene og mødrene "penning, bode i løssz ør og boo pendinge, rørindis och vrørindis godz", som

skulle være tilfaldet den efter Inger (Ingnger Mortensdatter, Poul Byrialsens første hustru), som boede i

Lund og Poul Byrialsen.

Ligeledes havde de tiltale mod Maren angående noget jordegods og møller, som Poul Byrialsen

uretmæssigt skulle heve solgt eller pantsat, så det ikke blev til deres fordel. De mente, at der var begået arvesvig.

18.5.1573 mageskiftede Søren Ged i Veggergaard, herredsfoged i Aars herred, med kronen og afgav den jordegne gård i Hvidding mod en gård kaldet Lynnerup i Skivum sogn , som er frit bondeeje.

Det er bemærkelsesværdigt, at førnævnte herredsfoged Christen Jensen (Pig) også er forbundet til

Hvidding, hvor også herredsfogedslægten Schiønning er stærkt repræsenteret.

http://waffehus.dk/tng/getperson.php?personID=I1233&tree=20