For mig handler det ikke kun om at savne ham – min allerbedste ven, men om at finde en dybere forbindelse, der giver mening i mit liv. Det er en mulighed for at få indsigt, modtage vejledning og finde styrke hos ham, der ikke længere er her fysisk, således at sorgen ikke overskygger alt. Der findes flere måder at opbygge den forbindelse på, og det er en lang rejse for mig at finde ud af, hvilke metoder der føles naturlige og meningsfulde.
At skabe en spirituel forbindelse kan være en kilde til trøst og forståelse. Meditation og refleksion hjælper mig til at komme tættere på ham, som jeg har mistet. Små ritualer og minder holder hans nærvær i min dagligdag, og jeg har lært at være åben over for de tegn og symboler, han sender. Når jeg lytter, opdager jeg ofte, at han stadig er her på sin helt egen måde.
Forskellige måder at skabe kontakt på.
Der er flere veje til at skabe en åndelig forbindelse:
Et medium: At gå til et medium kan åbne op for direkte kommunikation, men jeg har fundet ud af, at min egen intuition ofte er nok. Jeg er blevet tilbudt afdødekontakt, og jeg vil helt sikkert benytte mig af det på et tidspunkt – Men dér er jeg ikke endnu.
Intuition: Nogle gange ved jeg bare ting. En indskydelse, en følelse, en tanke der dukker op fra ingenting. Jeg kører altid den samme vej til og fra job. En aften kort efter hans død, var der “noget”, der sagde til mig, at jeg skulle køre en anden vej hjem. Dagen efter hørte jeg om et trafikuheld på min vanlige vej – Det var sket på det tidspunkt, hvor jeg almindeligvis ville have kørt dér.
Tegn og Symboler: Fysiske tegn, der viser sig i min hverdag – en speciel fugl, et nummer, en duft der pludselig fylder rummet. Mine lykkesten i lommen, der pludselig bliver varme.
Drømme: Nogle af mine mest intense oplevelser er kommet i drømmene, hvor han har sendt mig beskeder.
Ritualer: Små handlinger, som at tænde et lys, lytte til en bestemt sang eller skrive et brev, hjælper mig med at holde kontakten. Har jeg lyst til at være glad, så hjælper det at læse beskeder fra den gang, hvor han var rask. Og har jeg lyst til at sørge (for Ja – Det har jeg også stadig en gang imellem), så læser jeg vores Messenger-samtaler fra de sidste par måneder af hans liv.
Jeg har ofte oplevet små ting, der føles som hilsner fra ham. En bestemt sang, der pludselig spiller på radioen. En fugl, der lander tæt ved mig, som om den vil sige noget. En duft, jeg forbinder med ham. Det er de små tegn, der minder mig om, at kærlighed og venskab ikke dør, selvom han ikke længere er her fysisk.
Min egen spirituelle praksis
Hvis jeg vil styrke forbindelsen, har jeg fundet nogle metoder, der fungerer for mig:
Skabe en rutine for meditation – For mig er det hver aften, inden jeg skal sove.
Bruge symboler eller billeder, der betyder noget for mig – Et billede på telefonen. Et billede på væggen. Østersskaller, krukken fra Oman og ikke mindst lykkestenene, der altid ligger i min bukselomme.
Praktisere taknemmelighed og mindes de gode stunder – Blandt andet ved at læse vores glade samtaler.
Skrive en blog om mine tanker og oplevelser. Både omkring sorg og savn, men også om andre af livets udfordringer, f.eks. hverdagen med en mand med demens, eller om de glade oplevelser, som hverdagen også bringer.
Mit Hellige Rum
Jeg vil lave et lille hjørne i mit hjem, hvor jeg kan trække mig tilbage og forbinde mig til det åndelige. Et roligt sted med stearinlys, billeder og ting, der minder mig om ham. Jeg har ikke fået lavet det endnu, men på mit skrivebord, som jeg tilbringer en del tid ved, har jeg lavet en lille samling af ting, der minder mig om min bedste ven. Når jeg sætter mig der, føler jeg en form for nærvær, som giver mig ro.
Min proces for kontakt med Ham
Hold jordforbindelsen: Jeg tager et øjeblik til at trække vejret dybt og forbinder mig til nuet.
Hvad vil jeg: Jeg sætter en klar intention om, hvad jeg ønsker – om det er trøst, svar eller bare en følelse af nærvær. Nogle gange bruger jeg søvnmeditation. Andre gange meditation målrettet afdødekontakt.
Lytte og Mærke: Jeg giver mig selv tid til at fornemme, hvad der kommer. Det kan være en tanke, et minde, en fysisk fornemmelse.
Det vigtigste, jeg har lært, er, at denne rejse er min egen. Der er ingen “rigtig” måde at gøre det på. Det handler om at finde det, der føles rigtigt for mig og have tillid til de oplevelser, jeg har.
For mig er det at have en spirituel forbindelse til ham en kilde til trøst, styrke og indsigt. Og vigtigst af alt, en påmindelse om, at kærlighed og venskab aldrig forsvinder – den skifter bare form.
Skriv et svar