Andre Begivenheder:

• Beskæftigelse: Gug, Sdr. Tranders Sogn, Fleskum Herred

Notater:

Død:
73 Ã…r gammel.
Alder:72-73

Sophie blev gift med Søren Lauritsen før 1653, Sønder Tranders, Fleskum, Aalborg, Danmark. Søren blev født 1613, Gug, Sdr. Tranders Sogn, Fleskum Herred; døde 12 jun. 1666, Gug, Sdr. Tranders Sogn, Fleskum Herred; blev begravet 17 jun. 1666, Sønder Tranders kirke. [Gruppeskema]

1. Villads Sørensen Kjærulff blev født jan. 1646, Dall Sogn, Fleskum Herred, Aalborg; døde 28 jun. 1722, Dall Sogn, Fleskum Herred, Aalborg; blev begravet jan. 1722, Dall Sogn, Fleskum Herred, Aalborg.

Sophie blev gift med Søren N før 1649, Sønder Tranders, Fleskum, Aalborg, Danmark. Søren blev født før 1629, Sønder Tranders, Fleskum, Aalborg, Danmark; døde eft. 1649, Sønder Tranders, Fleskum, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema]

Andre Begivenheder:

• Beskæftigelse: Aalborg
• Alternate Birth: 1583, Veggergårde, Skivum, Års
• Alternate Death: 8 jun. 1679, Sønder Tranders, Fleskum, Aalborg, Danmark
• Alternate Death: 8 jun. 1679, Sønder Tranders, Fleskum, Aalborg, Danmark

Notater:

Søren Nielsen Gied var fra før 1618 fæster af en gaard i Sønder Tranders, på godt 4 tdr. hartkorn, tilhørende Aalborg Len.
Det var en af kronens gårde i Sønder Tranders 4 tdr. 5 skp. 1 fdk. 1 alb. hartkorn.
Sønnnen Just overtog gården efter faderen. Fæstebrevet dateret 24 sept. 1672.
Da Søren Nielsen døde 1679, mente de to ældste døtre, at der burde skiftes efter deres fader. De anlagde sag mod Just på Fleskum Herreds ting Den 9 juli, en måned efter Søren Gieds død, indgiver hans døtre Else i Lundby og Sophie i Gug, en klage over deres broder Just Sørensen, ikke har holdt skifte efter deres fader.

Fleskum Herreds tingbog 1679 Mandag d. 25 august står opført:
Med æreder og velagte mand Helle Lauritsen i Uttrup på Just Sørensen Gied i Sønder Tranders hans vegne for tinge og dom, stod Christen Sørensen i boelet udi Sønder Tranders og vand med ed og opragte fingre efter recessen, at hannem i guds sandhed fuld vitterlig er, at år 1628 imidlertid kejserens folk var her i landet, døde Maren Pedersdatter, Søren Nielsen Gieds første quinde i førnævnte Sønder Tranders, og da var førnævnte Søren Nielsen Gied ganske ruineret og øde, og boede fra hus og gaard, mere end 20 uger saavelsom mange andre, saa at han snart ikke havde, den tid de bar den salig quinde ud, saa meget at han kunne give noget menneske, enten mad eller øl og havde hverken korn, bæster eller boskab, eller nogen ting i nogen maader, men siden derefter at gud gav fred igen, ogden salig mand tog til hustru erlige og gudfrygtige pige Maren Nielsdatter, og kom saa siden noget paa fode igen og blev ved nogen middel og siden derefter gifte fra sig alle sine døtre, nemlig først Else Sørensdatter, som nu bor udi Lundby og gjorde hende et hæderligt og ypperligt bryllup og det i 3 dage. Saavel som baade hendes søster Sophie Sørensdatter i Gug og Maren Sørensdatter som boede og døde i Støvring mølle og gav dem til medgift af sin yderste formue, saa de saavel som deres mænd var fornåiede. nol vand fornævnte Christen Sørensen, at den nu salig mand Søren Nielsen Gied, havde været ganske svag og skrøbelig en lang tid, og intet kunne hjælpe sig selv i nogen maader, og imidlertid havde den salig mands søn Just Sørensen Gied opholdet hannem med, hvad han havde fornøden, baade opvaskelse saavel mad og øl og anden bekostning i en og anden maaaade han havde anvendt. Envidere fremstod Anders Nielsen og Rasmus Jensen af fornævnte Sønder Tranders, begge svarer blot sandt ligesom Christen Sørensen før vandet haver. Endnnu fremlagdes hæderlige og velærede mand Giert Zacharias Thiesen hans sandfærdige beretning lydende ord for ord som følger:
Eftersom Just Sørensen Gied i Sønder Tranders af mig underskrevne begærede jeg ville meddele ham min sandfærdige beretning hvor længe jeg havde betjent hans salig fader Søren Gied i hans sygdom med herrens sakramente, da vidner jeg med sandfærdighed, at jeg i hans høje alderdom og skrøbelighed, efter mit embeds pligt haver betjent ham i hans saligheds midler over 7 aar, oog det til hans dødsdag, fra mit embeds indtrædelse og til han sidste gang blev berette strax før hans død.
Til vitterlighed under min haand Aalborg den 24 august 1679 Gert Zacharias Thiesen.
Sagen var oppe på tinget flere gange. Else og Sophie gjorde igen indsigelse over der ikke var holdt skifte efter deres fader der døde pinsedag. De erkendte at deres fader gjorde et ærligt bryllup for dem og at de også siden havde faaet " nogen middel som det nu overkom ved en god medgift ".
1 septembeer er sagen igen på tinge.
Just Sørensen fremlægger endnu engang de omstændigheder der var paa den tid da Maren Pedersdatter døde i 1628, at faderen havde gjort bryllup og givet medgift til hans søstre. Just fremlægger kontrakt på faderen havde overdraget ham fæstegaarden. Lyder som følger:
Saason jeg Søren Nielsen Gied udi Sønder Tranders have afstaaet til min søn Just Sørensen, den stedhaven gaard ibm. som jeg her til dags fæste haver, saa afstaar jeg den godvillig til forbemeldte min søn Just Sørensen, med vilkaar at han skal give mig en erlige og oprigtig ophold udi i gaarden saalænge som det behage Gud jeg skal leve, og naar Gud den almægtige han kalder mig herfra, da skal forbemeldte min søn Just Sørensen skaffe mig en erlig og kristelig i jorden, som det enlydig søn vel egner og anstaar at gøre imod sin gamle fader, der derforuden skal han betale alle resterende Kgl. skatter og anden min bortskyldige giæld, som jeg her til dags med rette resterer, der imod haver og forpligter jeg mig fornævnte Søren Nielsen Gied til forbemeldte søn Just Sørensen, at han maa og skal have bruge og beholde nu og efter min død uden skifte og deling, levende og død rørendes og vedrdrørendes bo og boskab samt løsøre, i hvad navn det opnævnes kan som nu er udi gaardens hverkens?? kan fri og u ?? paa anset mig og mine børn i alle maader, at de efter den dag ej videre del eller arvepart haver at fordre, hvilken forskrevnvne posterurørlige og paa begge sider skal holdes og efterkommes udi alle sine ord og punkter, til stedfæstelse haver vi her neden vore hænder undertegnet og til overværelse min kiære søn Niels Sørensen Gied, vores signatur paa tryk og her med denne kontrakt forfærdiget og venligen om bedet Christen Sørensen og Jens Christensen sammesteds dette med til os til vitterlighed at underskrive actum Sønder Tranders 24 sept. 1672
Just Sørensen egen hånd
Niels Sørensen Gied e egen haand.
Dommeren afviser at dømme i sagen, indtil Sophie og Else har anderledes bevist deres krav.
Det menes at Søren Nielsen Gied skulle være i slægt med de i Himmerland i 1400 og 1500 tallene figurerede personer med tilnavnet Gied Farfar og Morfar til vor Søren Gied, er måske Søren Gied i Veggergaard i Skivum sogn herredsgods i Aars Herred, der 18 maj 1573 af kongen får livsbrev på en gård kalder Lynderup som frit bondeleje, mod at afstå en jordegn i Hvidding Vorring sogn til kongen.
Søren Gied der i 1573 fik livsbrev på Veggergaard af kongen. Der er næppe tvivl om at Søren Nielsen Gied er efterkommer af en oprindelig lavadelig væbnerslægt Ged, hvori navnet Søren og Just ofte forekommer i slægten Gied.
Efter der år 1490 er en adelsmand Kruse, der skriver sig til Veggergaard, blev han afløst ca. år 1500 af Per Ged i Veggergaard, nævnt 1511 som væbner og igen 1518 som herredsfoged. Hans børn:
1 Søren Ged Veggergaard, antagelig far til Christen Ged, der i 1573 får livsbrev på Veggergaard og til en Niels Ged, far til Søren Nielsen Gied i Sønder Tranders som hans søn fra ham 1652 paaboede og betegnedes Gedegaard, har antagelig tilbagge i 1500 tallet været i Gedslægtens eje, hvilket nok er baggrunden for, at en gren af Veggergaardsslægten kommer helt herop i dette hjørne af Himmerland. Gården blev den 17 sept. 1623 sammen med en gård i Hvorup skø¸det til kongen af adelsmanden Eivind Kruse Tulsted til magelæg for 2 gårde i Sejlstrup og 1 boel i Hellum.
2. Just Ged Blære: Nævnt 1573 hvis datter d. 26 okt 1578 bliver gift med adelsmanden Christoffer Pallesen Griis Nørgaard Svenstrup. Hendes fader blev kaldt Velbyrdige Just Ged til Strandbygaard i Blære.
3. Per Ged i Bindstrup var i 1574 Tingskriver i Gislum Herred og 1599 Herredsfoged i Gislum Herred. Han vides at have haft en søn Thomas Ged i St. Binderup og han er måske bror til Lars Ged i Sønderlund og nævnt fra 1554 og herligheden af hans arvelod i en gaard i St. Binderup blev i 1578 af kongen skødet til Jørgen Lykke til Overgaard.
Kilder:
Fleskum Herreds tingbog 1629 B 40 B - 1
Aalborg amts jordebog 1618 Z Arkiv
Fleskum Herreds tingbog 1679 B 40 - B 24 Folio 44 - 65 -66-67-76B
Søren Nielsen Gieds afstamning og slægten Ged er fra en slægtsbog om Niels Madsen født 1791 og hustru Dansk slægtshistorisk institut APS. Vejle 1978
(Hele dette notat er fundet på MyHerritage, og jeg har desværre ikke fået noteret, hvor det er hentet henne. Skulle ophavsmanden læse dette, vil jeg meget gerne høre fra vedkommende)

Død:
Alder:95-96

Søren — Maren Pedersdatter. Maren (datter af Mrs. Niels) blev født , Sdr. Tranders Sogn; døde 1628, Sønder Tranders, Fleskum, Aalborg, Danmark; blev begravet 1628, Sønder Tranders kirke. [Gruppeskema]

Notater:

Død:
Fleskum Herred, Aalborg

Andre Begivenheder:

• Bopæl: Adresse:
  Veggergårde
  Veggergårde
• Beskæftigelse: ml. 1537 og 1574, Aars Herred; Herredsfoged. Nævnt som Herredsfoged 28 Juli 1545. Kilde Nørlund Gods G 172 - 3
• Beskæftigelse: før 1537; Rebsmand

Notater:

1537-1574: Herredsfoged i Aars Herred.

Søren Ged Veggergaard, antagelig far til Christen Ged, der i 1573 får livsbrev på Veggergaard og til Niels Ged, far til Søren Nielsen Gied i Sønder Tranders som hans søn fra ham 1652 påboede og betegnedes Gedegaard, har antagelig tilbage i 150500 tallet været i Gede-slægtens eje. Hvilket nok er baggrunden for, at en gren af Veggergaard-slægten kommer helt herop i dette hjørne af Himmerland. Gården blev den 17. september 1623 sammen med en gård i Hvorup skødet til Kongen af adelsmanden Eivind Kruse Tulstd til magelæg for 2 gÃ¥rde i Sejlstrup og 1 boel i Hellumj.

 

Han nævnes 26.7.1537 som rebsmand, og han levede endnu i 1582. Han var herredsfoged i 1545, hvor han udstedte et tingsvidne sammen med flere andrdre mænd. I årene efter nævnes han flere gange i kilderne. Bl.a. lå han i strid med en Christen Schiønning angående en gård i Hvidding, og den strid endte med, at Christen Schiønning vedgik, at halvdelen af gården tilhørte Søren Ged og hans børn, og at han skal "stede og fæste" gården af Søren Ged. Ole Færch, som har gransket i slægten, mener, at Christen Schiønning og Søren Ged er halvbrødre, på den måde, at deres mor først var gift med Søren Geds far, Peder Ged og anden gang med en Schiønning.

I bogen om himmerlandske herredsfogeder er der en oversigt over Søren Pedersen Geds tilstedeværelse i samtidens retsdokumenter.

Kilde: minjyskeslaegt.dk

 

18.5.1573 mageskiftede Søren Ged i Veggergaard, herredsfoged i Aars herred, med kronen og afgav den jordegne gård i Hvidding mod en gård kaldet Lynnerup i Skivum sogn, som er frit bondeeje.

 

J.P rap, Aalborg Amt, Danmark, side 1165:

Skivum Soggn, Aars Herred

Veggergaard: 1466 Terkel Christensen, 1490 Kruse, senere lavadels-selvejer bondeslægt Ged, 1511 Per Ged 1511 og 1518 Herredsfoged i Aars Herred. 1537 og 1573 Søren Ged, også Herredsfoged. 1573 får Christian Ged af Kronen livsbrev på Veggergaard, men 1582 magskiftede kronen den til Niels Jonsen i Torstedlund.

Lynnerup: Søren Ged 1573 til frit bondeeje ved mageskifte med Kronen.

Den jordegne bondegård Sønderlund 1553 og 1578 af Las Ged. 1577 af Per Ged, Herredsfoged i Aars Herred, 1582 fik Niels Jonsen til Torstedlund ved mageskifte Kronens rettigheder i Søndelund. 1593 fik unge Las Ged i Sønderlund livsbrev på kongetienden af Skivum Sogn. Hr. Gregers Krabbe til Torstedlund ejede Sønderlund til 1649.

 

 

Kilde: www.kragh.biz:

Fru Ingers svigersøn Søren Ged og hans slægt.

Fru Ingers datter Anne var som nævnt gift med Søren Ged i Veggergaard. Også her er der tale om en

herredsfogedslægt. Søren Ged nævnes 26.7.1537 som rebsmand. Han levede endnu 1582 og var uden tvivl søn af Peder Ged (II), herredsfoged i Aars herred, der 8.7.1511 og 1518 nævnes i Veggergaard, Skivum sogn.

 

Navnet Ged var ikke ukendt i Himmerland. 3.8.1401 var Lars Ged vidne, da Niels Jensen af

Klæstruplund, Vokslev sogn, skødede gården til kronen ved Mogens Munk, lensmand på Aalborghus.

Brødrene Lars og Jens Ged skødede 6.9.1406 Mølgaard i Hornum Herred, Gammelvads mølle og en gård

i Astrup til Dronning Margrethe. Godset havde de arvet efter Jens Kande. En anden Jens Kande var

1436 foged på Aalborghus. Denne er måske den Jens Andersen Kande til Gjerndrup, hvis datter var gigift

med Oluf Sommer til Gjerndrup. Dennes søn Christen Sommer stredes som nævnt ovenfor med Christen

Jensen (Pig) angående Pigsgaard og en lund på Hvidding mark. Som nævnt nedenfor var der senere

strid mellem Søren Ged oog Christen Schiønning angående gods i Hvidding. Noget tyder på, at der langt tilbage har været slægtsrelationer mellem slægterne Ged og Kande.

Per Ged (I), væbner, nævnes 16.9.1455 i vidne af Aars herredsting vedrørende Torstedbro mølle.

1496 udstedte Peder Ged, væbner, pantebrev på to gårde i Brøndum sogn til Per Brockenhus, der 1497

fik skøde på gårdene. Ingen af disse Peder Geder nævnes i Veggergaard, men den 1496 og 1497 nævnte er måske søn aaf den 1455 nævnte og identisk med den 1511 og 1518 nævnte herredsfoged.

 

Søren Ged var herredsfoged 28.7.1545, hvor han, Poul Mortensen i Aagaard , Peder Ged i

Sønderlund med flere udstedte tingsvidne. Søren Ged havde 1558 en strid med Christen Schiønning i

Hvidding, Søndelyng Herred. Denne fik 23.8.1554 livsbrev på en bondegård i Hvidding, som han var

medarving til, og hvor hans moder boede, mod afgift til kronen og skæppeskyld til medarvingerne.

Søren Ged stævnede 2.9.1558 Christen Schiønning angående den gård i Hvidding han boede i. Søren

Ged anførere, at Christen Schiønning sidder på en halvgård, som er hans og hans børns arvegods, men ikke vil betale stedsmål. Christen Schiønning vedgår, at halvdelen af gården tilhører Søren Ged og hans børn, og han giver skæppeskyld, men vil ikke betale stedsmål, da det er bondegods. Efter dommen skal han "stede og fæste" gården af Søren Ged.

Angående et eventuelt slægtskab mellem Christen Schiønning og Søren Ged, er min formodning, at de

har samme moder, der først må have været gift med Søren Geds fader, Peder Ged og anden gang med en Schiønning.

Leder man eftfter en passende Schiønning i Hvidding, peger pilen val på Lars Schiønning, der nævnes

1522 og 1532 i Hvidding og 1547 som heredsfoged i Sønderlyng herred. Lars Schiønning nævnes 1522 i regnskab over sagefald vedrørende en sag, hvor han og 3 andre udlovede 33 øksne i anledning af, at sandemændene uretmæssigt havde gjort Christen Suder i Helstrup fredløs for manddrab.

 

1532 befalede kongen adelsmænd at afgøre en strid mellem Christen Jensen i Fjelsøø, Niels Jensen i

Møldrup, Las Schiønning i Hvidding, Niels Andersen i Torup, Jens Christensen i Vesterris, Erik Lassen

i Bjerring, Peder Bygom og Christen Jensen i Aalesrup på den ene side og Maren, Poul Byrialsens

enke, og lavværge, sønnen Anders Poulsen i Lund på den anden side angående deres hustruers

fædrene og mødrene "penning, bode i løssz ør og boo pendinge, rørindis och vrørindis godz", som

skulle være tilfaldet den efter Inger (Ingnger Mortensdatter, Poul Byrialsens første hustru), som boede i

Lund og Poul Byrialsen.

Ligeledes havde de tiltale mod Maren angående noget jordegods og møller, som Poul Byrialsen

uretmæssigt skulle heve solgt eller pantsat, så det ikke blev til deres fordel. De mente, at der var begået arvesvig.

 

18.5.1573 mageskiftede Søren Ged i Veggergaard, herredsfoged i Aars herred, med kronen og afgav den jordegne gård i Hvidding mod en gård kaldet Lynnerup i Skivum sogn , som er frit bondeeje.

Det er bemærkelsesværdigt, at førnævnte herredsfoged Christen Jensen (Pig) også er forbundet til

Hvidding, hvor også herredsfogedslægten Schiønning er stærkt repræsenteret.

Død:
Alder:About 44-45

Søren — Anne Justdatter. Anne (datter af Just Mortensen og Inger Jepsdatter Benderup) blev født 1504, Suldrup, Hornum, Aalborg, Danmark; døde 1559, Veggergårde, Skivum, Års. [Gruppeskema]

Notater:

Død:
Alder:54-55